Skjult vestjysk perle lokker fynboerne med ny luksus og nordisk gastronomi
Naturen og den lokale gastronomi ved Vestkysten trækker i fynboerne. Det mærker man særligt på et historisk hotel i Varde, der er et samlingspunkt for de lokale – men som nu også har mange besøgende fra Fyn. De kommer for naturen, roen og forkælelsen i én samlet pakke.
Arnbjerg Pavillonen, som er placeret under bøgetræerne i Vardes fredede parkanlæg, har, siden de nuværende ejere overtog hotellet i 2021, gennemgået en omfattende forvandling.
Hotellet står i dag som en historisk, men samtidig luksuriøs perle, der er førstevalget for de fleste af beboerne i lokalområdet.
Men på det seneste er ejerne også begyndt at tiltrække rigtig mange fynboer – og det har blandt andet noget at gøre med beliggenheden, mener hotellets ejer:
“Gæsterne kommer for naturen og roen i parken – men også for at opleve naturen og kulturlivet i lokalområdet,” fortæller Casper Rosendahl.
Arnbjerg Pavillonen ligger nemlig ikke blot et stenkast fra brede sandstrande og klitter i Blåvand og Henne. Hotellet er også placeret lige i smørhullet af en række populære kulturattraktioner.
01Smørhulsplaceringen
Beliggenheden i Varde er blot en kort køretur fra store softice-is, skaldyrsgastronomi, ravbutikker og kitesurfing ved kystbyerne Henne og Blåvand, som naturligvis også byder på lange strækninger med klitter og strand.
Men Varde ligger også tæt på en række museer og andre turistattraktioner.
Eksempelvis kan man i nabobyen Oksbøl besøge et helt nyt flygtningemuseum, i Blåvand ligger det populære Tirpitz-museum, og man er også en lille køretur fra Ribe, hvor man kan opleve domkirken og byens vikingecentre.
Er man til endnu mere action, kan man også køre til Legoland på omkring 30 minutter.
Blåvand & Henne
Brede sandstrande, klitter, ravbutikker, skaldyr og kitesurfing.
Kort køreturTirpitz, Blåvand
Det populære museum bygget ind i klitten ved Vestkysten.
Kort køreturFlygtningemuseet, Oksbøl
Et helt nyt museum i nabobyen.
NabobyenRibe
Domkirken og byens vikingecentre.
En lille køreturLegoland
For dem, der er til endnu mere action.
Ca. 30 minutterArnbjergparken
Hotellets egen fredede park – roen lige uden for døren.
0 minutterMulighederne er mange, og det er noget af det, der trækker fynboerne på tværs af landet, mener ejeren af Arnbjerg Pavillonen, Casper Rosendahl.
Man er placeret tæt på så mange af de naturmæssige og kulturelle tilbud, vi har her på Vestkysten – og samtidig får man forkælelsen og roen på hotellet.Casper Rosendahl, ejer, Arnbjerg Pavillonen
Han og konen har netop slået dørene op for en helt nybygget værelsesfløj, der tilbyder et ekstra niveau af luksus. Der er nemlig kræset ekstra om det danske design og om teknologien på de nye værelser.
02Lokalt, hjemmelavet og bæredygtigt
Den gode oplevelse er også i højsædet, hvad angår gastronomien på hotellet.
På Arnbjerg Pavillonens restaurant GRO er der nemlig et stort fokus på råvarer og bæredygtighed, når restauranten serverer mad i fransk tradition, men med et nordisk twist.
“Så mange råvarer som muligt hentes lokalt, i sæsonen,” fortæller Casper Rosendahl.
Han og hans kone, Annemette Rosendahl, har begge rødder i restaurationsbranchen, og derfor er madoplevelsen en vigtig del af deres motivation for at drive hotellet.
Det er vigtigt for os at støtte det lokale samfund og at vores drift er bæredygtig, men samtidig er alle vores råvarer jo også friske, når vi henter dem i nærområdet – og det mener vi, at man kan smage.Casper Rosendahl
Der bliver blandt andet hentet ost og skinke fra nabogården Enghavegård, og for nylig tilføjede GRO en tomatret til menukortet, fordi kokkene havde fået en række forskellige tomater fra Toftegaard, som er en anden fast lokal leverandør.
Restauranten skifter også menu ti gange årligt for at følge sæsonerne.
Derudover bruger kokkene meget tid på at sylte, fermentere og bage – for restauranten lægger rigtig meget vægt på, at tingene er hjemmelavet, fortæller Casper Rosendahl.
03Fra kommunalt traktørsted til et hjemligt hotel
Det er blandingen af muligheder, som får fynboerne til at tage turen herover, mener Casper Rosendahl:
“Man får en unik overnatning på grund af de historiske rammer og placeringen i parken, hvor der er mulighed for lækker mad og god vin – men samtidig er der også mulighed for at opleve noget kulturelt og se naturen i området omkring byen,” fortæller Casper Rosendahl.
Han overtog i sin tid hotellet sammen med sin kone med ambitionen om at løfte byens hotel, og fordi han kunne se mulighederne i placeringen.
Derfor betyder det også meget for ham, når Arnbjerg Pavillonen kan imponere besøgende fra andre dele af landet:
“Det betyder rigtig meget, når vi kan få lov til at vise vores hjemstavn og det, som både hotellet og området har at byde på,” fortæller han.
Pavillonen blev oprindeligt opført i 1899 af Varde Byråd som et kommunalt traktørsted, men alt er ændret siden renoveringen. Nu har Casper og Annemette Rosendahl forsøgt at indrette stedet til den moderne gæst, uden at gå på kompromis med sjælen.
Det betyder meget både for ejerne og resten af personalet, at gæsterne føler sig hjemme, og derfor går de meget op i at tage sig tid til at tale med alle besøgende.
Derfor håber de også, at de fremover kan invitere endnu flere fynboer ind på den nyrenoverede perle i Vardes bymidte.
Om Arnbjerg Pavillonen
- Beliggenhed
- I det fredede parkanlæg Arnbjergparken i Varde – på bakkedraget “Skansen”, hvor general Wallensteins soldater under Trediveårskrigen opkastede en militær skanse for at kontrollere byen og åen.
- Historie
- Opført i 1899 af Varde Byråd som kommunalt traktørsted – ikke mindst for at forhindre, at vardenserne rejste til Esbjerg for at more sig. Hovedbygningen regnes i dag for en af Danmarks smukkeste og bedst bevarede lystpavilloner.
- Ejere
- Annemette og Casper Rosendahl, der overtog hotellet i 2021 og gennemførte en gennemgribende renovering. Parret drev tidligere Henne Mølleå Badehotel ved Henne Strand.
- Hotel
- Nybygget værelsesfløj med 20 værelser, dansk design, digitalt låsesystem og AV-udstyr til forretningsgæster.
- Gastronomi
- Restaurant GRO – fransk tradition med nordisk twist. Lokale råvarer i sæson, menuskift ti gange årligt, hjemmelavet fra bunden.
- Konference
- Konferencecenter med plads til op mod 500 gæster i den største sal, Polyfonen.
- Bæredygtighed
- Green Key-certificeret og modtager af Varde Kommunes allerførste bæredygtighedspris, ‘Grøn Pris’.