Forsvarsindustrien skal finde 4.000 nye medarbejdere frem mod 2030

Danske forsvarsvirksomheder skal rekruttere omkring 4.000 nye medarbejdere frem mod 2030. Det viser en ny analyse fra Teknologisk Institut. Branchen forventer at vokse fra cirka 7.650 til 13.700 ansatte, og især ingeniører og faglærte bliver der kamp om.

Analysen hedder “Rustet til fremtiden” og bygger blandt andet på registerdata, en spørgeskemaundersøgelse blandt 58 forsvarsvirksomheder og 15 interviews. Væksten på 79 procent drives af genopbygningen af Forsvaret og ambitionen om at styrke Danmarks og Europas modstandsdygtighed.

325 virksomheder – fra Terma til små underleverandører

Forsvarsindustrien i Danmark tæller i dag omkring 325 virksomheder. Det spænder fra store aktører som Terma og Systematic til mindre underleverandører, der leverer dele, software og services. En del af væksten kan klares ved at flytte eksisterende medarbejdere, men branchen skal stadig finde omkring 4.000 nye folk.

– Vi ser en forsvarsindustri i markant vækst, der er drevet af et forværret trusselsbillede og behovet for, at Danmark og Europa gør mere for at beskytte vores samfund og demokratier. Men den risikerer at gå i stå, hvis virksomhederne ikke kan skaffe de rigtige kompetencer, siger Sune Dowler Nygaard, direktør for Forsvar og Beredskab i Teknologisk Institut, i en pressemeddelelse.

”Automatisering og robotter er en vigtig del af svaret, men fjerner ikke rekrutteringsbehovet.”
Sune Dowler Nygaard, direktør for Forsvar og Beredskab, Teknologisk Institut

Smede, maskinmestre og ingeniører

Behovet er bredt. Frem mod 2030 er der især brug for civilingeniører, hvor analysen peger på en nettotilvækst på omkring 510 personer. Dertil kommer faglærte som maskinmestre, industriteknikere og klejnsmede.

Flere virksomheder oplever allerede problemer med at rekruttere til produktionen, inden for softwareudvikling og inden for automationsteknologi. Udfordringerne er dog indtil videre begrænsede i omfang.

Det er en udvikling, som også mindre industrivirksomheder rundt om i landet kan mærke. Når forsvarsvirksomhederne skal ansætte flere smede og teknikere, bliver konkurrencen om de samme hænder større for underleverandører og andre produktionsvirksomheder.

Robotter er kun en del af svaret

71 procent af forsvarsvirksomhederne planlægger at investere i nye produktionsteknologier. 80 procent af dem peger på øget automatisering, 61 procent på digitalisering og 48 procent på flere robotter.

– Automatisering og robotter er en vigtig del af svaret, men fjerner ikke rekrutteringsbehovet. Samtidig stiller forsvarssektoren særligt høje krav til kvalitet, sikkerhed og dokumentation, så det handler sjældent bare om at udskifte en maskine, men om grundig teknologimodning, siger Sune Dowler Nygaard.

Uddannelserne skal følge med

Analysen anbefaler, at STEM-uddannelserne styrkes med fleksible moduler om forsvarsteknologi, cybersikkerhed og militære standarder. Samtidig bør samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner styrkes gennem praktikpladser, projekter og erhvervs-ph.d.’er.

– Der er tale om en strukturel udfordring, som vokser i takt med industrien, siger hovedforfatteren på rapporten, ph.d. i statskundskab Nikolaj Birkkjær Andersen fra Teknologisk Institut.

Ingeniørforeningen IDA ser en stigende interesse for at arbejde med forsvar og sikkerhed blandt både studerende og medlemmer. Foreningen opfordrer regeringen til hurtigst muligt at indfri løftet om 2.000 nye studiepladser, primært på STEM-uddannelserne.

Analysen er udarbejdet af Teknologisk Institut med støtte fra blandt andre Thomas B. Thriges Fond, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, IDA og Aarhus Universitet.

Kilde: Teknologisk Institut, analysen “Rustet til fremtiden”