To brødre har gjort Google annoncering nemt for alle servicevirksomheder
Christian og Marcus Sigersted har ofte måttet takke nej til at hjælpe dygtige, lokale virksomheder, fordi deres marketingbudget var for småt til at hyre et bureau. Nu har de bygget en platform, hvor frisøren, tømreren og terapeuten selv kan sørge for at komme øverst på Google.

Kort fortalt
- Christian og Marcus Sigersted har arbejdet med Google annoncering i mere end ti år.
- Med VELINTI kan servicevirksomheder selv sætte Google annoncer op på 5 til 10 minutter, uden et bureau.
- Kontoen er gratis, der er ingen binding, og annoncerne kan være live samme dag.
For den lokale frisør, tømrer eller terapeut kan det være svært at konkurrere mod kapitaltunge konkurrenter, der ofte har både marketingbudgetter og bureauer i ryggen, om de øverste placeringer på Google.
Samtidig kan håndtering af annoncer hos et traditionelt bureau være en uforholdsmæssigt stor udgift for virksomheder, der måske blot ønsker flere lokale kunder i kalenderen.
Det problem har Christian og Marcus Sigersted mødt igen og igen.
Måtte sige nej hver uge
Brødrene har arbejdet med Google annoncering i mere end ti år og driver fra Vejle bureauet Nordic Ad Partner, hvor de har hjulpet virksomheder inden for blandt andet restaurations- og byggebranchen med deres digitale markedsføring.
Men gennem arbejdet med bureauet oplevede de også, at der var en gruppe virksomheder, de ikke kunne hjælpe.
“Hver uge måtte vi sige nej til dygtige, lokale virksomheder. Ikke fordi potentialet manglede, men fordi et klassisk bureau med faste honorarer, opstartsgebyrer og lange bindinger æder et lille budget, før den første annonce overhovedet er vist,” fortæller Marcus Sigersted.
Det blev startskuddet til VELINTI, som er en platform, der skal gøre Google Ads tilgængeligt for virksomheder, der hidtil har haft svært ved at få råd til professionel annoncering.
Vil fjerne det dyre mellemled
Med platformen VELINTI har brødrene forsøgt at gøre op med den traditionelle bureaumodel. I stedet for at betale et bureau for at oprette og administrere annoncerne kan virksomhederne selv klare processen gennem platformen på 5 til 10 minutter.
Det kræver ifølge virksomheden hverken teknisk erfaring eller særlige forudsætninger.
Virksomheden opretter en gratis konto og svarer på nogle få spørgsmål om sine ydelser, sit geografiske arbejdsområde og det ønskede annoncebudget. Herefter finder platformen relevante søgeord og opbygger annoncerne.
Bag platformen arbejder veltrænede AI-agenter med rapportering, strategi og analyse. Men VELINTI er ikke overladt til maskinerne alene. Rigtige specialister følger kampagnerne og optimerer dem hver måned, så kunderne får mest muligt ud af budgettet.
Platformen bruges i dag ikke kun af virksomhederne selv. Ifølge Marcus Sigersted bruger flere danske marketingbureauer også VELINTI til at sætte Google annoncer op for deres egne kunder.
Kunden får mulighed for at se kampagnen, inden den sættes i gang, og annoncerne kan være live samme dag.
Der er tilmed ingen binding, og grundet platformens automatik ligger prisen langt under den sædvanlige bureauydelse.
“Vores ambition var at gøre Google annoncering så enkel, at man ikke behøver at være ekspert for at skaffe kunder.”Marcus Sigersted, medstifter af VELINTI
Ifølge Marcus Sigersted oplever brødrene stor opbakning til konceptet hos de virksomheder, der allerede er med om bord.
Fakta: VELINTI
- Dansk platform til Google annoncer for små og mellemstore servicevirksomheder, med danske specialister bag.
- Grundlagt af brødrene Christian og Marcus Sigersted, som også driver bureauet Nordic Ad Partner i Vejle.
- Pris: Du vælger selv budgettet. 65 % går til annoncer hos Google, 35 % dækker platform og specialister.
- Ingen binding og intet opstartsgebyr. Opstart på cirka 5 minutter.
- Dansk support på hverdage fra 9 til 17 fra Roms Hule i Vejle.
Annonce · Betalt indhold i samarbejde med VELINTI