PENSIONSGUIDE#1 – INTRO

Guiden er lavet ud fra de erfaringer jeg gjorde mig, da jeg tog mig sammen og kastede mig ud i projekt “forstå nu for f… det hersens pensions-halløj”.

GUIDENS INDHOLD – I HOVEDTRÆK:

  1. Sig til dig selv: Du kommer ikke frem til et helt fast eller endeligt resultat. Det er ikke så simpelt, som at spare op til fx. dine hedeste drømmes par sko…
  2. Stil dig selv de umulige spørgsmål. Svarene skal vi bruge til den videre undersøgelse. Du bliver nød til at  abstrahere fra, at du planlægger din alderdom efter noget simpel statistik. Men, det er bedre end ikke at planlægge! Træk evt. vejret dybt…
  3. Du har nok andre værdier, som ikke lige er pensioner. Ting, som også vil udgøre værdier for dig i fremtiden. Opsparing, desigermøbler, kunst, passive indtægter som ophavsrettigheder, værdi af virksomhed, bolig, gamle amerikanerbiler…skriv det hele på en liste.
  4. Gå på pensionsinfo.dk. Du vil muligvis føle, at du ikke bliver ret meget klogere. Går det godt eller skidt…tjajanonajj!? Når man skal overleve et kig på pensionsinfo.dk, så husk at det du ser her, kun er en del af det samlede billede(formentlig)! Træk vejret og tag et kig på din liste fra punkt 3 (…hvad du har af andre værdier…)
  5. Når vi nu ved, at pensionsordningerne kun er en del af det hele, så tør vi godt kigge på typer af pensioner. Ordninger kan også være smeltet sammen med forsikringer, som man skal tage højde for. Det kan jo være, det kan optimeres lidt og der er ekstra penge at hente. Det er afsnittet “Der er sørme mange typer af pensioner“.
  6. Forrenter dine pensionspenge sig eller er de faldet i søvn? Her kan du tjene rigtig mange penge på at vække dem til live. Det du ikke tjener på din formue, er der nogen andre der tjener. Det skal selvfølgelig sættes op imod den sikkerhed/risiko du ønsker.
  7. Pensionsrådgivning. Pensionskasser skal gerne tjene penge på deres pensioner. Men det behøver jo ikke være lige dig der skæpper mest i deres kasse, vel 🙂 Et afsnit om mine erfaringer med kontakten med pensionsselskaberne. Gode og mindre gode…og råd til hvad du kan gøre i samme situation.
  8. Pensions-fokus for selvstændige er et lille apendiks…

 
Navigation til pensionsguide

tilbage

 

DEL DENNE SIDE!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *