KVIK-LÅN

Et sted hvor “gratis” er et salgsargument, er på kvik-lån. Det har undret mig at man kan reklamere med at sådan et lån er gratis, når nu rygtet vil vide, at de er så dyre, at de faktisk burde være ulovlige…

Når noget er gratis – kan du godt regne med, at du selv er produktet.

Så hvordan gratis?

“Du skal ikke stille sikkerhed”, “Få svar med det samme” og “Få pengene i dag”.

Det er jo en overbevisende salgsargumenter, og “gratis”, det er da noget man kan forstå…I hvert fald første gang, og hvis du betaler tilbage med det samme. Skulle det ske at du ikke betaler tilbage med det samme, er ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) på 819,1 % (!).(Jeg nægter at sætte et link ind her, men jeg fandt det på FORSIDEN hos en af lånudbyderne…

“Markedsføringsloven forbyder som udgangspunkt markedsføring via e-mail mv… med mindre modtager har givet sit samtykke.” Se markedsføringsloven >>

Så er du først i kundekartoteket, så kan du roligt regne med at blive bestormet med tilbud og opfordringer til at låne noget mere. Og da du skulle låne 4.000 kr som udgangspunkt, er mit gæt, at din økonomi ikke har det alt for godt i forvejen. Og derfor er du muligvis lidt for let at lokke til nye lån.

Med kviklån risikerer at du køre din økonomi over
Pas på du ikke kører din økonomi over…

Hvad skal man gøre i stedet for??

  • Lav dig en opsparing, så du ikke er på bar bund når en tand knækker, eller det går hen og bliver jul.
  • Undersøg om du kan låne dem i banken. Hvis banken siger, at det da nok er mest til pjat og ballade, evt. at du faktisk ikke har råd til det, så har de nok ret. Se “Råd til Penge”s lille guide over “hvad banker ser på”
  • Lån er i princippet KUN en god idé når du skal bruge det til noget der beholder eller øger sin værdi. Som fx. bolig, uddannelse og store, gamle amerikanerbiler…
  • Opret en kreditadvarsel på dit cprnummer, og stop dig selv
  • Spis havregrød…

I mine øjne er der tale om ågerrenter på disse lån, og de burde forbydes.

DEL DENNE SIDE!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *