SÅ BEGYNDTE JEG AT LEGE MED AKTIER

HVORDAN KOM JEG I GANG?

Mit indtryk af aktiehandel var, at det var betinget af herreværelse, alvorlige panderynker, en ophøjet stemning og cigarrygning. Og kun noget for de folk, som har forstand på de dele.

Anledningen til at jeg alligevel kom i gang var, at jeg hørte nogle tal på, hvor meget nogen havde fået deres formue til at vokse… meget inspirerende! Jeg læste desuden i en undersøgelse fra Nykredit, at kvinder har langt større afkast end mænd, når det gælder aktiehandel!

og her får jeg trang til at sige at al investering er forbundet med risiko for at tabe alt hvad man skyder ind…så er du advaret…

Investering i aktier er ikke uden risiko

 

Hvad gjorde jeg KONKRET for at komme i gang:

  1. Youtube – Alt hvad jeg kunne finde af “noget med aktier”
  2. Et møde i min bank (…denne taktik kan jeg ikke anbefale*)
  3. Deltog en aften på “aktieskole” på Nordnet, et lille foredrag for begyndere, det var gratis, hvor vi lige lærte at købe og sælge aktier på Nordnet og se hvordan P/E kan aflæses mv. (Nu er det vist blevet en online-ting) Nordnetskolen >>
  4. Læste et par bøger for “aktie-begyndere”
  5. Hørte (og hører stadig) dagligt radioprogrammet Millionærklubben på Radio 24/7
    (Podcast, har ikke tid til at høre det kl 9) Millionærklubben Podcast >>
  6. Pløjer finansnyheder (i en grad hvor man skulle tro, at det var chokolade)
  7. Taler med venner, kollegaer og famile om det. (Men det er sværere end jeg troede… det er lidt tabu)

*Jeg lavede en begynderfejl, hvor jeg gik i min egen bank og spurgte, om de ville hjælpe. Det ville de vældig gerne – de pegede på nogle investeringsforeninger, som sjovt nok var deres egne. Ikke nogen god forretning (i hvert fald ikke for mig), og heldigvis var jeg utålmodig og fik dem solgt og lukket depotet meget hurtigt.

Nordnet er godt strikket sammen, og det er fint, når man som nybegynder, ikke ved så meget om det. Man kan handle for 29 kr. Og der er både investeringsfonde og enkeltaktier (ikke alle, men nok!).

I starten var jeg glad for fondene, men det er nu sjovere at lege med enkeltaktierne.

 

MINE “GODE RÅD” OM AKTIER

DVS. RÅD JEG SELV RETTER MIG EFTER

  1. Jeg afholder mig fra nogensinde at anbefale konkrete aktier til nogen 🙂
  2. Jeg kalder min aktie-strategi for mormor-metoden: “Spred dig og hold dem”.
    (Inspireret af Nykredits undersøgelse, se bla. i Børsen)
  3. Fornuft er bedre end held. Overlad de risikable aktier til de risikovillige mænd 🙂
  4. Det kan godt være gebyret pr. aktiehandel virker lavt, men det kan godt løbe op. Hold øje med det.
  5. Dagligt noterer jeg, hvordan det går med porteføljen. Så er det kniv-skarpt for mig, om der er noget jeg skal være opmærksom på, og om der skal justeres lidt. Det er helt på samme måde, som når værterne i Luksusfælden beder deltageren om at lave budget og samle bonner. Man skal VIDE hvordan det står til, hverken tro eller fornemme!
  6. Har du tab på en aktie, så har du ikke nødvendigvis tabt – du har stadig “lodsedlen”.

RELEVANTE INDLÆG:

DEL DENNE SIDE!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *